Pressemeddelelse
I år er noget særligt, for det er 20 år siden Store Hestedag for første gang så dagens lys. I to årtier har Dyrskuepladsen, hvert år i september dannet rammen om Danmarks Største udendørs hesteevent. Ideen var simpel – at fremvise mangfoldigheden og alsidigheden i ridesporten. Her 20 år efter det første arngement er det stadig Store Hestedags mål.
Det er ønsket at skabe plads til alle typer af heste og hunde, og vi nyder at præsentere et bredt udvalg af discipliner indenfor heste- og hundesporten, som vores gæster kan lade sig inspirere af og prøve kræfter med.
Hestene er mødt talstærkt op på Dyrskuepladsen
Igen i år er der garanteret høj fart og spænding, når Store Hestedag sammen med Charlottenlund Travbane afholder Street Race. Her skal lynhurtige travheste konkurrere i Store Hestedag Derbyet.
Som noget nyt i år er der kommet Tømmertræk på plakaten. I løbet af weekenden vil erfarne kuske vise, hvordan tømmer (træstammer) med præcision skal flyttes via forskellige baner gennem forhindringer.
Også på Store Hestedag ønsker vi at sætte fokus på at få skabt en respektfuld kommunikation mellem hest og rytter. Derfor er der sammen med hovedsponsoren Agria Dyreforsikring for første gang skabt prisen ”Agria Bedste Horsemanship 2024”. En pris der uddeles i forbindelse med agilityaktiviteten.
Foruden de mange konkurrencer som rytterne kan tilmelde sig sammen med deres heste, kan man som gæst opleve spændende clinics, hvor alt fra træning af den Islandske hest til Mindful Horsetraining er på programmet.
I løbet af weekenden skiftes hestene ud i boksene, og der er således mere end 1.000 heste i shows, konkurrencer og clinics.
Intet Store Hestedag uden hunde
I 2010 blev det naturligt at inkludere hunde, en passion som mange hestefolk deler. Det startede som en lille tilføjelse men i dag deltage omkring 1000 hunde i løbet af weekenden, og hundeaktiviteterne er blevet en integreret del af arrangementet.
Også I år er der planlagt en masse aktiviteter for både hunde og ejere, der inspirerer til træning og fællesskab. På pladsen kan der opleves et imponerede udvalg af arbejdshunde, herunder service-, rednings-, og politihunde og er man på udkig efter en ny hund eller ønsker at lære mere om specifikke hunderacer, så kan man besøge raceområdet, hvor repræsentanter fra forskellige raceforeninger står klar til at give indsigt i racernes egenskaber.
I de mange hunderinge står professionelle trænere klar til at give træningstips omkring nose work, Dog Dancing, brugsarbejde, lydighedstræning og meget mere.
Store Hestedag er åbent lørdag den 7. september og søndag den 8. september fra 08.00 – 18.00 og billetter kan købes online eller ved indgangen. Vel Mødt i det dejlige solskinsvejr!