Lær din hund sjove tricks og opnå alle de fordele, træningen giver!

Træn tricks med Sabine Bøgh på Træningspladsen og få gode fif

Lørdag kl. 10.00 og 14.30

Søndag kl. 10.30 og 14.30

Hvorfor træne tricks?

Tricks træning kan for nogle måske godt virke lidt ligegyldigt, fx om hunden kan bakke eller gå 8-taller mellem benene, for hvad skal man egentlig bruge det til?

Men når man går mere i dybden, så er det faktisk langt fra ligegyldigt, fordi der er så mange årsager til, hvorfor hunden skal lære at bakke og gå i 8-taller og alle mulige andre tricks.

Når din hund lærer at bakke, så træner du kropskontrol, og du åbner muligheder for videre træning og belønningsteknikker - og du mental-aktiverer din hund.

Når du laver 8-taller med din hund, laver du udstrækning og træner smidighed, og der kan være et tillidselement involveret, og hvis du fx træner det samtidig med, at I står på en luftmadras, træner du samtidig balance, som har sin egen kæmpe række af fordele.  

Sammenlagt giver alt det her, en styrket kropsmuskulatur, der giver færre dyrlægeregninger. Det giver bedre og hensigtsmæssig aktivering, der leder til færre frustrationer og færre ødelagte møbler hjemme i huset, og det leder til super godt samarbejde, forhøjet tillids niveau og en bedre relation mellem dig og din hund.

Alt det her gør, at du har mulighed for at forebygge en masse uhensigtsmæssig adfærd. Så selvom du har en familiehund, der bare skal fungere i hverdagen, så slår du mange fluer med et smæk med tricks træning.

https://pawfectdog.dk/index.php/tricks-oversigt/