Alle hunde KAN bruge næsen, og ALLE hunde elsker at bruge næsen.
Oplev Nose work træning på Store Hestedag - prøv det selv
Tænker du, at Nosework kunne være noget for dig og din hund - så kom forbi Nosework ringen og se de dygtige hunde og førere vise, hvad de kan - du bliver' helt sikkert inspireret!
Hundesymfonien præsenterer Nose work sporten, og du kan prøve Nose work med din egen hund. Der står dygtige instruktører klar til at hjælpe dig i gang.
Hundesymfonien håber, at du kommer forbi Nose work ringen i løbet af weekenden. De står klar med mange søde hjælpere, som kan give dig og din hund en god oplevelse.
Program:
Lørdag og søndag
kl. 9.30 - 16 Workshop - kom og prøv Nosework med din hund
Kl. 11 Opvisning i Nose work ringen
Kl. 14 Opvisning i Hunderingen
Om Nose work
Alle de forskellige racer, der findes, har deres styrker. Nogle er gode til at hyrde, nogle til at hente, nogle til at vogte osv.
MEN én ting har ALLE hunde tilfælles, ligegyldigt om de er store eller små, og det er deres næse!
Det er en stærkt skærpet sans hos hundene, og vi mennesker får virkelig set dem i deres spidskompetence i denne sport.
Nose work er med til at stimulere hundens sanser, så vi får en velafbalanceret og mentalt stimuleret hund. Det er nemt og hurtigt at komme i gang, og man bestemmer selv, hvilket niveau man vil træne op til.
I Nose work kan ALLE deltage!
- Der bliver trænet i små hold.
- Der er kun én hund på af gangen.
- Sporten kræver ikke en fysisk stærk fører, eller god kondi.
Sensitive hunde
De små hold betyder, at sensitive hunde også kan være med. Det vil sige hunde, som er utrygge og reagerer på den ene eller anden måde på andre hunde. I Nose work vil de trygt kunne træne og arbejde helt uforstyrret.
Det gælder også hunde, som kun har fokus på andre hunde til træning, de får nu muligheden for at flytte dette fokus og faktisk være i stand til at samarbejde med deres fører.
En hundesport som alle mennesker kan deltage i
Mange hundeejere afskriver også flere typer sport med hunde, da de skal kunne være fysisk aktive, men af flere årsager ikke kan det, måske pga en knæskade, helbred eller andet.
I Nose work kræver det ”blot”, at du skal kunne føre din hund i line, aflæse din hund og være god til at belønne??
Hvordan du så mestre disse ting, skal jeg og mine kollegaer rundt i landet nok lære dig, når du tilmelder dig og din hund til Nose work.
Om Hundesymfonien
Hos Hundesymfonien er det Nose work, der er i højsæde fra morgen til aften. En sport, der har grebet os begge to.
Vi er mor (Kirsten) og datter (Amalie) og vores daglige levebrød er at undervise i Nose work i hele DK. Vi holder til i Hillerød, hvor vi har daglig undervisning. Vi er ivrige arrangører af officielle Nose work prøver, og vi er også arrangører af mange Nose work camps og kurser rundt omkring i landet.
Vi har begge to flere hunde på det allerhøjeste konkurrence niveau i både DK og Sverige.
Erfaringen er kæmpe stor, da vi har arbejdet med hunde i snart 30 år (Kirsten)