Racen Schæfer
Den mest udbredte brugshund på verdensplan har sin oprindelse i Tyskland.
I 1800-tallet blev schæferhunden fremavlet af tyskeren Max von Stephanitz, som ønskede at skabe en perfekt og alsidig brugshund. Målet var en intelligent og stærk race, som fungerede både som beskytter og arbejdsdyr. Schæferen stammer derfor i dag fra en blanding af fårehunde og Collie racen.
Intelligensmæssigt ligger den som nummer tre blandt hunderacerne og er kun overgået af Border Collien og Pudlen. Den er stærk, arbejdsom, selvtænkende og beskyttende, og er derfor den foretrukne hund for både politi og militær.
Racen som familiehund
Schæferhunden er en god tilføjelse i den aktive familie. Den skal aktiveres og opdrages igennem hele livet, og bryder sig ikke om at være alene alt for længe ad gangen.
Dens humør og væremåde afspejler sig meget af ejeren, den fornemmer dit humør og tilpasser sig således. Den er altid klar til at trøste eller lege. Fra en tidlig alder skal du lære schæferen, hvem der er lederen i flokken og fastholde denne læring igennem livet.
Træn hunden med konsekvens uden straf men med masser af belønning.
Kilder: