Curly Coated retrievere
Brugt i århundreder og kendt for deres jagttalent og udholdenhed
Det præcise stamtræ er ikke dokumenteret, men den menes at stamme fra den nu uddøde English Water Spaniel eller Irish Water Spaniel, krydset med en Newfoundlænder, som vi ved er forfader til Labradoren.
Den blev mest brugt til jagt på vandfugle i 1800-tallet. Racen var populær hos vildtfogeder og opsynsmænd i skovene, da det er en enormt vagtsom hund, som nemt kunne opfange krybskytterne på dens område.
Dens robusthed og utrolige jagtinstinkt gjorde, at den også blev brugt som lavine- og redningshund.
Racen som familiehund
Det er den største, mest robuste og mest selvstændige af alle retrieverne. Det er også den mest vagtsomme hund i jagthundegrupperne og kan virke skeptisk og afvisende overfor fremmede og andre hunde. Det er ikke en hund for førstegangshundeejere.
Kilde:
- DKK.dk
- Bogen - ”Alt om Hunde” Af David Alderton
- Dansk-retriever-klub.dk – Specialklub under Dansk Kennel Klub
- Curlycoated-retrievere.dk