Bulldog –fransk og engelsk
Tyrehunden der blev en afholdt selskabshund
Kampe mellem hunde og andre dyr har været en folkeforlystelse tilbage i det gamle Rom og i middelalderen. Betegnelsen bulldog - tyrehund - blev brugt allerede i 1600-tallet for en krydsning mellem mastiff-lignende vagthunde og hidsige jagtterriere. De skulle kunne bide sig fast i tyren uden at tabe vejret og være lavbenede nok til at undgå de sparkende klove.
Fransk bulldog menes at stamme fra små spanske tyrekamphunde, som kom til Paris i slutningen af 1800-tallet. Her blev de krydset med engelske dværgbulldogger.
I 1880'erne var den dragernes, slagternes og kuskenes hund i de berømte haller, men også kunstnermiljøet og det bedre selskab faldt for dens specielle fremtoning og karakter. I dag er fransk bulldog udbredt som selskabshund over hele verden.
Bulldogger er individualister, og opdragelsen af en bulldog kræver tålmodighed og venlig konsekvens. Den trænes helst varieret i korte sekvenser, så opmærksomheden kan fastholdes. Motionsbehovet er behersket, men den behøver daglige spadsereture og mentalt stimulerende opgaver. Er kun lidt gøende.
Racen som familiehund
En bulldog er generelt en venlig, hengiven og charmerende hund, som helst knytter sig mest til en bestemt person i familien. De er behagelige selskabshunde i en rolig familie, men behøver tidlig socialisering med børn og andre hunde og et liv som husets midtpunkt. Den kan skiftevis være overstrømmende glad, kærlig og egenrådig, grænsende til det stædige.
Den er omgængelig over for fremmede men med en fjern fortid som kamphund, kan den godt optræde udfordrende over for andre hunde. Skrid hurtigt ind ved optræk til ballade.
Kilder:
