Servicehunde - træning, uddannelse og ansøgning

På Store Hestedag kan du komme til foredrag i Ring 9 (teltet) og høre mere om "Servicehund som hjælpehund". 

Foredraget lørdag kl. 12 handler om:

  • Hvordan trænes og uddannes en servicehund?
  • Hvordan får man en servicehund?
  • Bliv træner eller servicehundeinstruktør
  • Borger fortæller om livet med diabeteshund

Foredraget søndag kl. 15.30 handler om:

  • Hvordan trænes og uddannes en servicehund?
  • Hvordan får man en servicehund?
  • Bliv træner eller servicehundeinstruktør
  • Tidligere indsat fortæller om projekt 'Hunde bag tremmer'

Hos Foreningen Servicehundeakademiet finder du en gruppe mennesker, der kender deres fag til fingerspidserne. Og som brænder for at arbejde med hunde, der kan gøre en forskel for den enkelte borger.

Som forening arbejder vi med uddannelse og træning af servicehunde til hele Danmark samt udplacering af hunde til borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.

Grundtræningen sker bl.a. i samarbejde med indsatte fra Søbysøgård Fængsel og Kværndrup Udslusningsfængsel. Et projekt, vi kalder ‘Hunde bag tremmer’.

Hos Foreningen Servicehundeakademiet har vi også vores helt egen kompetencegivende uddannelse til dem, der ønsker at blive servicehundeinstruktør, for at sikre en høj standard af fagligt dygtige instruktører til at uddanne fremtidens servicehunde.

https://www.servicehundeakademiet.dk/
Messenger Creation 7848B5ef 3249 45Fc 9657 17D91d531d58